Ansættelse af skoleleder
At ansætte en ny skoleleder er en svær og kompleks opgave, men det er måske bestyrelsens vigtigste opgave.
Det er ikke nok at ansætte en dygtig leder. I skal ansætte den rigtige leder til lige præcis det her job på den her skole. Det er bestyrelsens ansvar at ansætte en skoleleder, men kvalificeret inddragelse af den øvrige ledelse og personalet er vigtig.
Det har jeg erfaring med og jeg kan hjælpe jer både før, under og efter ansættelsen af en ny skoleleder.
Der er mange interesser på spil og mange forskellige aspekter, der afgør hvem, den rigtige leder er.
- Jeg kan hjælpe med at balancere de mange interesser og formulere og prioritere i forventninger og ønsker til en ny leder.
- Jeg kan hjælpe med alle nedenstående punkter eller med dele af det.
- Jeg kan guide jer fra sidelinjen eller jeg kan være med i hele processen, alt efter hvad I ønsker.
Ring og lad os tale om jeres behov.
Før ansættelsen
- I samarbejde med bestyrelsen og med kvalificeret inddragelse af personalet:
- Afklaring af den ønskede ledelsesstruktur
- Formulering af plan for processen (evt. ansættelse af flere ledere)
- Afklaring og prioritering af ønsker og forventninger til en ny skoleleder
- Formulering af stillingsopslag
- Sprede kendskabet om den ledige stilling
Selve ansættelsesprocessen
- I samarbejde med et ansættelsesudvalg:
- Læse ansøgninger og udvælge til samtale
- Planlægning og gennemførelse af samtaler. (Ofte to forskellige samtaler)
- Kandidaternes personprofiler og eventuelt kognitive tests. Jeg er certificeret i profilværktøjer PeopleTools, som jeg har god erfaring med at bruge i forbindelse med ansættelser.
- Afklaring af kandidaternes styrker, kompetencer og værdier i relation til ønsker og forventninger og i relation til skolens værdigrundlag og kultur.
Aftaler og opstart
- I samarbejde med bestyrelsen og evt. øvrige ledere:
- Løn og kontrakt
- Afklaring af forventninger til den nye leder
- Aftaler om hvordan den nye leder kommer i gang
- Kommunikation
- Opfølgning
- Opstart for det nye ledelsesteam
Det siger andre ledere
Vi oplevede både en yderst professionel tilgang og samtidig en meget rar og varm tone i samarbejdet med Lisbeth, da hun hjalp os igennem hele processen i forbindelse med ansættelse af ny friskoleleder i vores friskoleafdeling,
Lisbeth havde både gode idéer og håndgribelige værktøjer, der tydeligt højnede kvaliteten i processen.
Til sidst skal nævnes, at vi, med Lisbeths hjælp, fik ansat den helt rigtige til at bestride stillingen på vores skole.
Herfra skal kun lyde meget varme anbefalinger.
Christian Bruun
Forstander Faarevejle Fri- og Efterskole
Lisbeths viden og erfaring gjorde en stor forskel i ansættelsesprocessen.
Vi har ved ansættelse af ny indskolingsleder benyttet os af Lisbeths hjælp til at profilteste kandidaterne mellem de to samtalerunder.
Lisbeths tilbagemelding til ansættelsesudvalget bidrog til at tegne et nuanceret billede af kandidaterne.
På baggrund af test af det eksisterende ledelsesteam gav Lisbeth input til, hvordan teamet sandsynligvis ville spille sammen med hver af kandidaterne.
Vi oplever, at Lisbeth har kvalificeret vores valg af ny leder.
Pernille Aarøe Petersen
skoleleder på Fredericia Realskole